For mange deltagere på det årlige Men’s retreat med Eli Buren er de fire dage en oplevelse, der fundamentalt forandrer måden de oplever sig selv og deres plads i verden. Nedenfor er lidt af den uredigerede feed-back
På færgen fra Hou til Sælvig følte jeg en gryende frygt og nysgerrighed på hvad der skulle ske.
Året var 2013 og jeg var på vej til Eli Buren mande retræte på Samsø og havde besluttet at konfrontere det i mig der holdt mig tilbage fra, at stå ved mig selv.
Vi sad først i en stor cirkel og delte om vores baggrund og forventninger til retræte, hvilket åbnede for genkendelse og en følelse af fællesskab og broderskab.
Siden blev det mere intenst og jeg husker en øvelse hvor vi to og to skulle lave nogle vejtrækningsøvelser og holde ”space” for hinanden og jeg sad overfor Tomas Friis og vi kiggede langt ind i hinandens øjne, det vækkede noget i mig jeg ikke før havde kendt.
Et maskulint nærvær der gjorde mig stolt og rørt på samme tid, det var som om han stolede på noget i mig, jeg ikke turde stolede på, det har jeg som en krystalklar erindring den dag i dag.
De indledende øvelser skabte tillid i gruppen, og jeg kom dybere ind i min sandhed om det liv jeg havde levet og det var på tide at slippe katten ud af sækken.
Jeg indrømmede i den store cirkel om skammen over min alkohol misbrug og mine manglende grænser og floskelmorale, som havde pillet selvrespekten ud af mit system.
Jeg fik delt, med skælvende hjerte, om måden jeg havde tjent penge, og hvordan jeg havde fornægtet og løjet for mig selv for at dække over mine lumre hemmeligheder.
Som en rituel del af det, at give slip besluttede jeg, at brænde forskellige personlige ejendele, som var finansieret af de penge og det første der røg på bålet var mit kære læderbælte, og senere min fede læderjakke.
Jeg genfandt på en måde min ære og ved afslutnings cirklen var det en af mændene, som ved flere anledninger havde fanget mig i mit bullshit og stukket mig med gaflen i mine ømme punkter, løsnede sit bælte og smed det over til mig, som en anerkendelse for mit arbejde på retræte.
Denne retræte var for alvor startskuddet til min egen rejse som professionel mandecoach, et virke hvor jeg hjælper mænd til at holde op med at lyve og tro på dem selv og deres sandhed.
Det handler ikke længere om mig og min fortid, men hvilken forskel jeg kan gøre for mænd og deres fremtid.
Kærligst Karl-Otto Sandvik
2bii Coaching for Mænd
My main take-away from my work with Eli Buren and 30 fantastic men on Samsø was that it’s NOT enough to be aware. Unless you embody what you’ve got and carry it out into the world, you’re withholding. When you’re withholding, other people can neither feel YOU nor what you have to offer. Therefore, it’s your responsibility not only to educate yourself, to seek insight and growth, but also to express the fruits of your labor through your body, to share. Anything else is to rest on your laurels. Anything else feels like you’re squandering your life.
David (25 y/o)
The retreat in many ways was a milestone for me.
Even though I have been involved in and around a lot of spiritual and personal development work for over half my life, the challenges and duties of work, family and relationship had left me in a very barren desert place where my own purpose was concerned. I knew that I needed to do something about this. When I came across the retreat I was not familiar with men’s work and did not know anyone going to the retreat. A big step, but a welcome one to be new among people. So lot of new experiences for me.
Eli is a great teacher and example, of strength and compassion. Even though some of the sessions tested the limits of what I was comfortable with, I felt the process was safe in Eli’s presence.
Meeting the men there and being in the 4 intensive days gave me a feeling of brotherhood that I have rarely experienced before – and now that I am back, miss like hell.
Experiencing the apparent opposite but integrated feelings of “I’ll fucking kill you” and “I love you deeply” between men is rich and hard to explain in words.I can see that through my years I have known about high purpose; humans’ place in this amazing universe- but forgotten about deep purpose; to feel it rising from within, grow it and give it as a gift to the world. I had lost touch with that and want to grab hold now and not let go; wherever it will take me.
It got me to start my days doing exercises, meditate after work and stop dulling my senses with alcohol. A good start and hopefully a better platform to navigate and know the ‘what next’ from.
Rune (41 y/o)
Det er kun mig der sender dig en besked og ingen andre.