Til dig, hvis kæreste går i Mandegruppe

Jeg er af en kæreste til en nystartet Mandegruppe-mand blevet spurgt om, hvordan hun skal forholde sig til ham / processen - dels for at støtte ham uden at "gå i vejen", dels for ikke at overtænke for meget eller blive ængstelig selv.

Jeg har derfor samlet nogle råd til, hvordan du som kæreste med en Mandegruppe-mand kan hjælpe både dig selv og ham med at få mest mulig ud af processen. Kommentarer er meget velkomne - send en mail til m@mandekursus.dk - på forhånd tak!

Silhoutten af en kvinde, mod en himmel og en skov, der med fotoredigering er udfyldt af knudrede grene.

Mænd er for 90-95% vedkommende ikke defekte. Eller forkerte, brudt sammen, idioter eller fra en anden planet. De fleste lider til gengæld af to ting; Der er virkeligt meget de aldrig fik lært fordi deres opvækst ikke gav dem mulighed for at lære det. Og der er meget af det de så lærte, der ikke duer til ret meget - tværtimod.

At gå i Mandegruppe handler rigtigt meget om at lære det der manglede og om at aflære og give slip på det der aldrig burde have været lært. Hvis du er sammen med en af de 95% (og han ovenikøbet arbejder med sig selv), så vil jeg opfordre dig til at læse, mærke efter og følge nedenstående råd. Hvis han er den helt overvejende del, som ikke interesserer sig for og arbejder med det, der foregår på indersiden af ham selv - så giv ham en kærlig High-five. Med en stol. I ansigtet - så han fx. kan komme i gang med at gå i mandegruppe.

Hvis du er sammen med en af de sidste 5-10%, så er der kun to muligheder: Enten lever du i uendelig fred, lykke og harmonisk kærlighed fordi han er helt færdig med at gå igennem sin proces og nu ER nået til det højeste niveau. Eller også ER han defekt på den ufede måde. Og så skal du nok se at komme videre.

Men vi antager at du læser dette fordi han er en af de 95% og endda den ret lille del af de 95%, der faktisk gør noget for at udvikle sig - med Mandegruppe, terapi, coaching eller andet.

1) Vær stolt! Du har en mand, der tager sig selv alvorligt. Måske endda på din foranledning. Måske først nu fordi DU har sat ham pistolen for panden. Uanset kilden, du hører til i eliten; de fleste kvinder har en kæreste, der ikke interesserer sig synderligt for sin egen inderside, endsige for at arbejde med at forbedre den.

Silhuetten af en mand og en kvinde, der læner sig pande mod pande med solen imellem mens solen titter frem imellem dem

2) Vær tryg! De fleste oplever at deres parforhold bliver bedre af at han går i Mandegruppe. Ikke nødvendigvis nemmere, men bedre. Jo, der ER (få) nogle mænd, som pga. Mandegruppen vågner op til at deres parforhold ikke kan reddes og derfor ender med at gå fra deres kæreste. De mænd ville være gået alligevel (eller du ville være skredet!), de er bare hurtigere til at opdage, at det reelt er brugt op og ikke til at redde. Alternativet ville være at blive hængende i noget der ikke virker og ikke kommer til det. Og som heller ikke virker for dig! Det gør ondt hvis det sker, men hellere nu end senere. Så er der mere tilbage af dit liv, hvor DU kan få det bedre, herunder en mand der passer bedre til dig.

3) Respekter hans proces! Han er nok rimeligt tavs om, hvad der foregår i Mandegruppen. Det er en del af processen. For det første: Der er et krav om 100% diskretion og tavshedspligt. Det er verdens mest fortrolige rum. Især og 100% i forhold til de andres proces, men også med en opfordring fra os til at være lidt nærig med at dele ud af mellemregningerne. Det der sker er en del af processen; Han har brug for at selv at fordøje det hele - og der er meget han selv skal tage ind, selv forstå og selv have til at passe med en ny måde at se sig selv og verden. Og der er en hel del han skal have smidt ud og give slip på. Du skal i virkeligheden kun se resultatet; ikke fokusere på mellemregningerne og processen. Glæd dig over en mand der gradvist bliver mere nærværende, ærlig, energifyldt, modig og til at stole på. Du må gerne være oprigtig nysgerrig på ham og på processen, men respekter at der er meget af det han ikke deler. Det er OK at spørge, det er ikke-OK at udfritte. Også selvom det måske er frustrerende at han optræder uvant, og måske slingrer lidt forhold til den "gamle udgave".

4) Skub ham ud af døren! Og prøv at gøre det med et smil. Selvom ungerne skriger, opvasken venter og du er træt af, at han igen er væk (to hele weekender og en aften hver uge, 13 uger i træk). Så støt ham i at komme afsted. Det er vigtigt for ham, og han har ikke brug for dårlig samvittighed over at forlade ragnarokket derhjemme. Han gør det for sin egen skyld, men han gør det også for din. Og du får 10-fold tilbage, hvis du støtter ham.

5) Anerkend ham og hans proces! Hvis du griner af, kritiserer, dis-respekterer eller hele tiden stiller spørgsmål ved at / hvordan han arbejder med sig selv - eller nedgør noget af det han fortæller - så lukker han hurtigt helt ned og trækker sig (endnu mere). Ros ham for hans mod til at kigge på sig selv og arbejde med at forbedre sig selv. Selvom du ikke forstår hvad der sker og selvom du sikkert synes det går for langsomt.

6) Gør dit eget arbejde!
Alle relationer (næsten) er symmetriske (med mindre du er sammen med en af de 5% du bare skal komme fra). Ubehageligt nok er symmetrien ofte især på det, der ikke virker. Hvis du synes at han er en idiot, så ved vi om dig, at du er sådan en der vælger at være sammen med en idiot! Det betyder, at når han forandrer sig (til det bedre, trust me!) så bliver du nødt til også at kigge på dig selv og din andel i jeres konflikter og de andre mønstre i mellem jer, der ikke virker eller skaber støj.

En sløret reflektion af en kvinde og en mand, der holder hinanden i hånden, afspejlet i en vandpyt med små sten. På kanten af vandpytten kan man se parets sko stå på asfalt.; symboliserende et par, der forsøger at se deres parforhold udefra

Tal med andre og især dem, der arbejder med sig selv - eller opsøg selv en coach / terapeut / kvindegruppe /

Du er selvfølgelig også velkommen til at tage fat i mig - vi arbejder også med kvindelige klienter og, hvis det er relevant, med jer sammen som par. Og vi henviser selvfølgelig gerne til andre der måske passer bedre / kan præcist det, du har brug for.

7) Glem historien, lev i nuet, sats på fremtiden!
Meget af det, der skaber bøvl og ballade mellem jer, handler om fortid. De fleste mænd er nogenlunde gode til at lægge ting bag sig, men rigtigt mange oplever at kæresten bliver ved med at hænge i fortiden og kritisere det, der har været i stedet for at se og opdage - og være glade for - det der er nu. At give slip på din del af fortiden er også dit arbejde. Gør det!

8) Spørg hvad han har brug for fra dig - nu og fremad!
Han hænger måske også stadig i fortiden. Og er måske holdt op med at spørge dig hvad du vil have og med at bede om det han virkeligt gerne vil have fra dig. Hjælp ham på gled (ikke hele tiden, men en gang imellem) - ud af hans fortid og gamle mønstre ved at spørge åbent ind til hvad han har brug for fra dig - nu - og ved at fortælle, hvad du selv har brug for - nu! Men husk, det er hans opgave at sørge for sig selv og sine behov  - ikke din. Du er ikke hans mor, så hold op med at opføre dig som om du var!

9) Tag det roligt! Du vil opleve din mand vil gøre ting anderledes. Måske tale på en lidt overraskende måde, have nye og anderledes ideer han gerne vil prøve af. Måske fokuserer han på  nye ting eller siger nej tak og sætter grænser på måder du ikke er vant til. Se tiden an, noget vil være en undersøgelse og noget vil rodfæste sig som en varig forandring. Træk vejret og se det hele som en proces, der omfatter eksperimenter og det at prøve nye ting af - herunder "trial & error". Giv feedback hvis du bliver inviteret, men forsøg at give tingene den tid de tager. Rom blev ikke (om)bygget på én dag. Der er store chancer for at du vil kunne lide det, der kommer ud af hans Mandegruppe-forløb.

10) Når han kommer hjem! Især fra weekenderne, men sikkert også fra de løbende aftener, så er han sandsynligvis godt brugt. Det er et meget intenst forløb og det er energikrævende og kommer til at ryste ham på forskellige måder. Så selvom du har "stået med det hele" og passet skansen derhjemme mens han har været væk, så prøv om du kan finde lidt overskud til ikke at dumpe det hele på ham i én portion straks han lander. Han har ikke været på ferie, det hedder workshop af en grund. Han ved godt at du har stået med det hele. Han ved godt  at han ikke har bidraget med det praktiske imens. Og han vil gerne påskønne den frihed du har givet og det offer du har gjort. Prøv om du kan se det som en investering i fremtiden, der kræver et "offer" til en start, men som derefter betaler tilbage med renter.

Tillykke med at din mand går i Mandegruppe - det er med stor sandsynlighed også en gave til dig og jeres parforhold, til jeres børn og familie og til omgivelserne i øvrigt.

Kommentarer, tanker og spørgsmål er meget velkomne - send en mail til m@mandekursus.dk - på forhånd tak!

Tak fordi du støtter ham i hans udvikling -
i at blive en bedre Mand, kæreste, far og elsker med mere
Autenticitet,  Integritet og Ild i hjertet.

 

En kvinde med hænderne overhovedet, der støttes af en mand bag hende

 

Scroll to Top