Ugens Mandeklumme i Ekstrabladet, hvor jegslår et slag for, at manden træder i karakter som Far:
I ‘de gode, gamle dage’ var manderollen ikke noget, man diskuterede – man var bare mand.
I dag kan det være svært for manden at navigere mellem de mange krav og forestillinger, som mænd, kvinder og børn har til ham som Elsker, kæreste – og far.
En hel del vil så påstå – og til dels med rette – at mange mænd er nogle idiot-fædre, og kvinder faktisk også banker dem i den disciplin. Fraværende, inkompetente, måske endda ligeglade, ansvarsløse eller når det går helt galt: voldelige eller tyranniske.
Jeg godtager, at de uhyrlige eksempler findes – det gør de – men for mig handler det lige nu om de 95 procent, som ikke er komplet idioter og helt udenfor rækkevidde. Altså dem der bare ikke ER der. Ikke særligt forkerte, åndsvage eller forfærdelige – de er bare for lidt.