Jeg er med i en times Radio på P1 – Manus Manege på DR P1
Mænd lever 3-13 år kortere end kvinder. Singlemænd dør 7 år tidligere og kortuddannede 10 år tidligere end gennemsnittet. Manu Sareen tænker, at der måske er en sammenhæng mellem de instinkter og den adfærd, mænd tidligere skulle bruge for at sikre overlevelse og fremstå som stærke, attraktive partnere, og dødeligheden. For i moderne tid vendes urtidens fortrin til livsfarlige strategier. Så hvorfor er det, at mændene dør tidligt, og hvordan redder vi dem fra sig selv? Det er de spørgsmål, Manu har inviteret gæster for at få svar på.
Medvirkende er også Svend Åge Madsen, Forskningschef på Rigshospitalet, Christina Kirkegaard, leder af Mandecentret i København og Bo Bertel Andersen, beboer, Mandecentret, gruppeleder i hjemmeplejen.
Lyt med på DR P1